Du er her: Hjem > Hjerteklap & Bypass

Hjerteklap & Bypass

Jeg fik i 2001 konstateret at jeg led af diabetes 2 "Gammelmands sukkersyge", men fik ret hurtigt styr på min medicin dosering.

Men i efteråret 2005 var den gal igen, jeg fik konstateret at jeg led af en hjerteklap fejl som kun kunne behandles ved en operation, ved efterfølgende undersøgelser fandt man ud af at den også var gal med 2 kranspulsårer, jeg havde haft en blodprop i den ene, samt en forsnævring af den anden kranspulsåre.

Jeg fik d. 3. februar 2006 indopereret en kunstig hjerteklap "aortaklap" samt en dobbelt bypass, operationen gik virkeligt fint, jeg var i arbejde igen d. 16. maj, og har været helt på toppen lige siden.

Info om hjerteklapper.

Af Henrik Egeblad, overlæge, dr.med.

Hjerteklapperne fungerer som ventiler i hjertet. De sikrer, at blodet pumpes rundt den rigtige vej. Ved hjerteklapfejl er en eller flere klapper forsnævrede eller utætte, og dette kan overbelaste hjertet og vanskeliggøre blodets kredsløb. De fleste klapfejl medfører også risiko for infektion i klappen.

Hyppighed

Hjerteklapfejl findes formentlig hos omkring 1 % af befolkningen, men er ofte uden sundhedsmæssig betydning. Hyppigheden af klapsygdom stiger med alderen. Forsnævring af aortaklappen (klappen mellem hjertet og hovedpulsåren) er mest almindelig, og svær (operationskrævende) forsnævring af denne klap findes hos 2-3 % af alle over 65 År.

Årsag

Hjerteklapfejl kan være medfødte, evt. som et led i arvelig sygdom. Eller de kan opstå ved:

Forkalkning af en klap med gradvis tiltagende indsnævring af klapåbningen, fx efter mangeårig blodtryksforhøjelse, forhøjet kolesterolindhold i blodet og sukkersyge

Nedsat funktion af hjertemusklen, fx efter blodpropper i hjertet eller mangeårig blodtryksforhøjelse. Ved disse sygdomme vil hjertet ofte udvides, så klapperne ikke længere kan nå sammen og holde tæt

Infektion i hjerteklappen, der ofte medfører svær utæthed, fordi bakterier Ødelægger klappen

Visse gigtsygdomme og bindevævssygdomme, der kan ledsages af tiltagende klapsygdom

Tidligere anvendte slankemidler (med indhold af fenfluramin og fentermin), der kan medføre klaputæthed. Sygdomsmekanismen er først opdaget for få år siden, hvor medikamenterne efterfølgende blev af registreret i mange lande - heriblandt Danmark. Aktuelt mistænkes det, at visse medikamenter, som gives mod Parkinsons sygdom også kan medføre klapfejl.

Spontant opstået rift i hovedpulsåren, der kan medføre, at aortaklappen bliver utæt. 

Meget kraftige stød mod brystkassen og hjerteregionen, især ved nedstyrtningsulykker og trafikulykker, der kan bevirke, at en klapflig løsnes, hvilket fører til utæthed.

Symptomer

Lette klapfejl giver ingen symptomer, men tilstanden kan hos nogle forværres med årene.

Sværere klapfejl medfører, at man bliver mere og mere forpustet ved anstrengelse. Senere i forløbet kan der samles væske i lungerne og i andre organer, evt. i benene. Sværere forsnævring af aortaklappen kan også¥ give brystsmerter ved anstrengelse (hjertekrampe), evt. besvimelse eller endog resultere i pludselig død. Hjerterytmeforstyrrelser følger ofte af klapfejl.

Akut opstået klaputæthed kan ses ved klapinfektion eller som komplikation til blodprop i hjertet. Akut svær klaputæthed kan medføre livstruende nedsættelse af hjertets pumpefunktion (hjertesvigt).

Faresignaler

Symptomer, som udløses af anstrengelse:

forpustelse ved fysisk anstrengelse, der tidligere tåltes ubesværet

hjertekrampe

svimmelhed eller besvimelse

Sådanne anstrengelsesudløste symptomer bør altid medføre, at man straks søger læge.

Hjerteklapinfektion med bakterier er en alvorlig komplikation til klapsygdom. Trods antibiotika og mulighed for operation dør 10-15 %. Hjerteklapinfektion viser sig først og fremmest ved vedvarende feber. Feberen kan være høj og give vekslende kulderystelser og svedeture. Sygdommen kan ligne en "influenza", der blot varer ved, men der er ingen snue eller hoste. I andre tilfælde er temperaturen lavere, kun omkring 38 grader, og sygdommen ledsages af almen afkræftelse. Vedvarende feber bør altid medføre, at man søger læge.

Hvad kan man selv gøre?

Forhøjet blodtryk og sukkersyge bør behandles. Motion, sund kost, normal vægt og røgfri livsstil er alle gode råd mod hjerte-karsygdom, men en klapfejl eller følger heraf kan ikke trænes bort.

Ved kendt forsnævring af aortaklappen med symptomer udløst af anstrengelse, bør man undgå belastninger, der kan fremkalde symptomerne.

Ved kendt klapfejl, uanset sværhedsgrad, eller når man har en kunstig hjerteklap, er god tandhygiejne meget vigtig. Bakterier, der normalt vokser i mundhulen, kan føres med blodet til hjertet. Her har bakterierne tilbøjelighed til at slå sig ned på en i forvejen let beskadiget hjerteklap. Personer med klapfejl eller kunstig hjerteklap skal en time inden tandlægebehandling (også¥ simpel tandrensning) tage antibiotikatabletter som forebyggelse. Også hospitalsindgreb, operationer og visse kikkertundersøgelser medfører øget risiko for klapinfektion, hvis man har en let beskadiget eller kunstig hjerteklap. Også her skal gives antibiotika som forebyggelse.

Hos personer med kendt klapfejl er det også¥ vigtigt at behandle urinvejsinfektioner og bylder, og de ansvarlige bakterier bør identificeres ved bakteriologisk undersøgelse.

Undersøgelse

Hjerteklapfejl medfører dannelse af strømhvirvler (turbulens), når blodet passerer den beskadigede klap. Lægen kan høre turbulensen i stetoskopet som en "mislyd". Ud fra mislyden kan det som regel fastslås, hvilken klap der er syg, og om den er forsnævret eller utæt.

Ved mistanke om klapsygdom, er der behov for ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), som giver direkte indblik i hjerteklapperne udseende og funktion. Ekkokardiografi kan præcist afsløre klapfejlens sværhedsgrad, og om klapfejlen overbelaster hjertet.

Klapinfektion afsløres ved ekkokardiografi og dyrkning af bakterier fra blodet.

Hvis der påvises en svær klapfejl, som kræver operation, vil det hos personer over 40 År i reglen også være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse (koronararteriografi, KAG) af hjertets kranspulsårer. Undersøgelsen afgør, om der er behov for en samtidig bypass operation.

Forløb

De fleste lettere klapfejl holder sig uændret gennem mange år, og i mange tilfælde ses ingen betydende påvirkning af hjertet.

Sværere klapfejl overbelaster hjertet, fordi hjertemusklen skal arbejde mere for at pumpe blodet ud gennem den forsnævrede klap eller for at opretholde et normalt blodkredsløb trods klaputæthed. Udvikling af symptomer, svær overbelastning af hjertet og visse hjerterytmeforstyrrelser varsler behov for operation.

Ubehandlet kan der i det lange løb ses alvorlig og varig nedsættelse af hjertemusklens funktionsevne.

Behandling

Lette klapfejl kræver ingen behandling, bortset fra forebyggende antibiotikaved tandlægebesøg, etc.

Ved sværere klapfejl er operation den bedste behandling. Der foretages årligt omkring 1000 hjerteklapoperationer i Danmark. Tallet er stigende, især fordi der ved hjælp af ekkokardiografi påvises svær klapsygdom hos flere og flere personer.

Tilbud om hjerteklapoperation gives, når klapfejlen medfører symptomer. I visse tilfælde tilbydes også¥ operation, selv om der ikke er symptomer. Dette gælder, når ekkokardiografien viser svær overbelastning af hjertet, eller hvis man har bestemte forstyrrelser i hjerterytmen. 

Hvis hjertemusklens funktionsevne ikke forud for operationen er svært nedsat, er udsigterne efter en operation fine, og omkring 95 % af operationerne forløber uden alvorlige komplikationer. Er hjertemusklen i forvejen svært beskadiget, eller hvis der samtidig er sygdomme i andre organer, fx lunger eller nyrer, stiger risiko i forbindelse med operation. Undertiden er risiko så høj, at man i stedet alene må tilråde medicinsk behandling mod nedsat hjertefunktion (hjertesvigt). Haj alder medfører også øget risiko. Selv for patienter ældre end 80 år er prognosen dog i mange tilfælde fin ved og efter en klapoperation.

Operationstyper

Ved hjerteklapoperation skæres den syge klap væk, og der sys en ny kunstig klap ind i hjertet. Kunstige klapper kan enten være mekaniske, fremstillet af fx kulfiber og titaniummetal, eller de kan være biologiske. De biologiske klapper er ofte fremstillet af grise-hjertehinde monteret på et metalskelet.

Mekaniske klapper er meget holdbare, og det sker praktisk talt aldrig, at en mekanisk klap må udskiftes på grund af slitage. Kunststofferne i klappen kan udløse dannelse af små klumper af størknet blod på klappen. Herfra kan de spredes ud i kroppen som blodpropper til andre organer eller til hjertet selv. For at modvirke dette kræver mekaniske klapper livslang behandling med blodfortyndende medicin. De indebærer derfor en vis mindre risiko for blødning.

Biologiske klapper er også¥ holdbare hos mennesker over 65-70 år, mens der hos yngre ofte aflejres kalk i klappen, som derfor må udskiftes efter få år. Fordelen ved biologiske klapper er, at de kun kræver blodfortyndende medicin i de første ca. 3 måneder efter operationen.

Hos børn og unge voksne kan medfødt klapforsnævring ofte behandles med godt resultat ved ballonudvidelse.

 
Sidst ændret: August 20, 2022, 17:09

Undermenu

 Stort fremskridt i behandlingen af hjerteklappatienter. se mere her

21. november 2021.
 

Vikingarnas turneplan 2021/22 

 

 Stort fremskridt i behandlingen af hjerteklappatienter. se mere her

21. november 2021.
 

Vikingarnas turneplan 2021/22